En fyldt kalender ved formand for bestyrrelsen i LandboNord, Torben Farum - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 3
En fyldt kalender ved formand for bestyrrelsen i LandboNord, Torben Farum
Torben Farum formand LandboNord
En fyldt kalender
Hvis ikke vi vil miste vores samhørighed med resten af samfundet, er det bydende nødvendigt, at der i langt højere grad tages
hensyn til de mindre enheder. Når vi ser på megen af den lovgivning, der ligger omkring landbruget, så er det forholdsvis dyrt at
være lille. Det gælder ift. veterinære omkostninger, miljøtilsyn
m.m., hvor der er meget færre produktionsenheder at fordele
omkostningerne på. Også når det gælder tilskudsordninger,
bliver de mindre landbrug klemt. Der er ofte en ”bagatelgrænse”,
man skal over for at få tilskud, eksempelvis ift. slagtepræmier
eller tilskud til ny teknologi. Medmindre det er et offentligt ønske
at begrænse de mindre producenter, bør der i langt højere grad
tænkes i løsninger, som tilgodeser alle. De mindre landbrug er en
meget stor del af vores kontaktflade til resten af samfundet.
Byggeri
Når man kører forbi LandboNord i Brønderslev, kan man ikke
undgå at lægge mærke til den øgede aktivitet. En anseelig
tilbygning opføres, som skal gøre kontoret i Brønderslev endnu
mere dækkende for den rådgivning, vi som landmænd har brug
for. Der er brug for rådgivning helt fra vi som ganske unge
kigger på vores første ejendom, over etableringen, den daglige drift af vores ejendomme, udviklingen og indtil vi igen står
nogle årtier senere og er klar til at give stafetten videre til en ny
generation. Det fundament blev skabt tilbage ved årtusindskiftet, hvor fusionen af de fem nordjyske landboforeninger blev
til LandboNord. Det er det fundament, vi nu bygger videre på,
således at vi også i fremtiden har et rådgivningshus, der er klar
til at levere den rådgivning, fremtiden efterspørger. På trods af
færre landmænd bliver behovet for rådgivning stadigt større.
Mere rådgivning
Når jeg ser på mit behov for rådgivning, så er det et helt andet
omfang i dag, end da jeg startede som selvstændig for over 20
år siden. Jeg bruger også juridisk bistand i langt højere grad end
tidligere. De beslutninger, vi hver især tager på vores bedrifter,
er i dag langt mere afgørende, end da vi for 20 år siden lejede
5 ha jord af naboen på en mundtlig aftale. Samtidig stiller vores
omgivelser stadig større krav til os som erhverv, da der kræves
dokumentation på alt, hvad vi laver fra morgen til aften. Der er
ikke tegn på, at den udvikling stopper, og derfor bygger vi til.
Det handler om at markere sig i markedet, levere kvalitetsrådgivning, fastholde de rigtige kompetencer i et marked, hvor alle
skriger efter arbejdskraft og skabe det bedste rådgivningsmiljø,
som også i fremtiden kan tiltrække de absolut bedste hænder
og hjerner til gavn for de nordjyske landmænd.
Medlemsfordele
Som medlem af LandboNord er man helt naturligt også medlem
af Landbrug & Fødevarer. En del af dette medlemskab giver
adgang til en række rabataftaler. Iblandt disse aftaler er der
gunstige pensionsaftaler og forsikringer, mulighed for rabat på
olie, underholdning og seværdigheder, bare for at nævne nogle
af dem. Det er muligt at se alle rabataftaler på
www.landbonord.dk/medlemsfordele
Mere lokalt tilbyder vi også medlemsarrangementer. Den 11.
maj er der købt 150 pladser til spisning og rundvisning på Aalborg væddeløbsbane, hvor der vil være mulighed for at forøge
eller reducere egenkapitalen ved at spille på en hest eller to.
Den 28. juni gentager vi succesen fra sidste år med et medlemsarrangement på Vendsyssel Teater, hvor vi skal se Hjørring
Revyen. Som altid er der tilmelding efter først-til-mølle-princippet, når der er sendt invitationer ud til alle medlemmer.
Dyrskuer og Naturmødet
Når vi er ved at kigge i kalenderen, så er der i min også sat
kryds ved til LandboNords dyrskuer i Fjerritslev den 18. maj og
i Hjørring den 21. og 22. juni. Den 23-25. maj afholdes der igen
Naturmøde i Hirtshals. Her vil LandboNord i år være til stede
på en fælles stand med Fjordland og Agri Nord, og derudover
vil LandboNords folkevalgte være synlige rundt omkring på
pladsen og i debatterne.
Jeg håber, vi ses derude i den kommende tid. ■
Mit LandboNord
|
3
Mit LandboNord - Forside - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 1
God start på 2024 ved administrerende direktør ved LandboNord, Uffe Bertelsen - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 2
En fyldt kalender ved formand for bestyrrelsen i LandboNord, Torben Farum - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 3
Årsregnskab 2024, LandboNord - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 4
Årsregnskab 2024, LandboNord - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 5
Hvor meget CO2 udleder du? - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 6
Hvor meget CO2 udleder du? - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 7
Ny foreningsstruktur - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 8
Kødkvægs og deltidsudvalg - Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 9
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 10
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 11
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 12
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 13
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 14
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 15
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 16
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 17
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 18
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 19
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 20
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 21
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 22
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 23
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 24
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 25
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 26
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 27
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 28
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 29
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 30
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 31
Mit LandboNord - Maj2024 - Magasin - Side 32